Få, gode tips kan gøre din video meget bedre! - Videoviden.dk

Go to content

Main menu:

Få, gode tips kan gøre din video meget bedre!

Artikler
Klip i kameraet
Man kan gøre både mængden af det man optager mindre, og kvaliteten af det meget bedre ved blot at tænke lidt over hvad man gør, altså prøve at planlægge hvad man vil filme.
Når man står I situationen prøv at bruge øjnene først, kig på situationen og vælg  hvor der er de mest spændende billeder.
Start for eksempel med et totalbillede der viser hele  situationen, indstil de knapper der skal indstilles, lav en beskæring inde I søgeren og start med at filme.

Hold kameraet  roligt så længe man filmer. Når man har filmet 10-15-20 sekunder (dette afhænger af situationen) stopper man med at filme, og først derefter flytter man kameraet.
Så flytter man sig evt tættere på situationen, laver en ny beskæring og  starter igen med at filme 5-10-15 sekunder, og på den måde kan man bygge sit ”indslag” op ved en række klip i kameraet efter hinanden, og når man bagefter spoler båndet     tilbage og afspiller alle klippene efter hinanden vil man kunne nyde en samlet stram sekvens på måske 2 minutter, i  stedet for 5 minutters kaotisk rod.

En fejl mange laver, er ikke at filme de forkerte ting, men at filme for meget på de rigtige.
Det er vigtigt at gøre sig klart hvor meget man faktisk kan nå på 20 sekunder, og det handler om at være en smule       selektiv med det man optager og hellere tænke det lidt igennem først og vælge de spændende ting ud, end komme hjem       med 10 gange så meget stof, som man så skal have besvær med at spole forbi når man hjemme i stuen vil nyde optagelsern igen.

Zoom
Man skal prøve at lade være med at gå amok på sin        zoom knap.
       Man bør betragte zoom funktionen som en måde at ænder        beskæring af motivet på, og benytte den som sådan, altså        til at lave enten nær eller totalbilleder med - fuldstændigt        som man skifter fra en vidvinkel til en teleoptik på et        normalt still kamera, og vel at mærke uden at optage imens        man indstiller beskæringen.
       En grundregel er, at det er bedre at gå tæt på motivet end        at zoome ind på det. Ligeledes er det at zoome uden stativ        ret dumt da det bare ikke virker. Uanset hvor rolig man er på        hånden, vil motivet sejle rundt og give seeren kvalme.
Fokus
De fleste konsumer kameraer har det man kalder autofokus. Dette fungerer for eks. ved at kameraet sender en usynlig lys-/laser-stråle ud på motivet og tilbage til kameraet og på den måde måler afstanden til motivet.
Det betyder at hvis man bevæger kameraet hurtigt rundt i f.eks et lokale vil der komme en række forskellige målinger       meget hurtigt efter hinanden, hvilket vil forvire kameraet,”skal jeg stille skarpt på 2-3-4 eller 5 meter” vil det ”tænke” og resultatet er en masse uskarpe billeder, hvor        fokus vil springe fra det ene punkt til det andet og igen        gøre seeren nærmest søsyg.
Måden at overvinde dette på, er som før nævnt at lave sin beskæring først og derefter slå autofokus fra, således at hvis for eks en person rejser sig og går mod kameraet, eller en bil kører igennem billedet, så reagerer kameraet ikke, men holder sin fokus der, hvor man har sat den.

Lys
Fuldstændigt som stillkameraer skal et videokamera bruge lys for at lave billeder.
De fleste videokameraer er udstyret med en ”iriskontrol” som er en der kan skrue op og ned for den lysmængde der kommer ind igennem optikken.
På denne funktion er der ligeledes mulighed for at vælge imellem auto/manuel.
I de fleste situationer kan det bedst betale sig at bruge auto. Hvis man f. eks skal gå fra lys til skygge, eller udefra og ind laver autoiris en fin overgang fra det meget stærke lys, til det svage næsten uden man kan se det, og den finder som regel den bedste middelværdi, men i visse situationer for eks. solnedgange eller modlysbilleder kan det godt betale sig at bruge manuel iris og ”tvinge” kameraet til at skrue op for lyset.

Hvidbalance,
En knap man ikke må overse.
Denne funktion indstille kameraet til at lave farverne I billedet rigtigt I forhold til hvid. Der er som regel mindst 3 positioner på denne funktion:
  • auto,
  • et kunstlys symbol, og et       
  • dagslys symbol, og på enkelte modellere kan man lave en        
  • manuel indstilling på den konkrete lys.
Manuel indstilling kan i mange situationer være det optimale, men også det mest besværlige, så det gode tips her er at bruge Auto positionen, for kameraet finder forbavsende fint ud af en god middelværdi for farvebalancen.

Steady shot
Stort set alle camcordere har en ret genial funktion, en billedstabilisator der gør håndholdte billeder værd at se på. Selvom det til enhver tid må anbefales at bruge stativ til sine optagelser, kan denne funktion dog hjælpe med til at man godt lave fine
optagelser uden.
Der findes 2 forskellige Stady Shot systemer, et optisk og et digitalt, hvor det endnu ikke er lykkedes at få digitale systemer lige så effektive som de optiske. Det må altså anbefales at købe et kamera med optisk Steady Shot, uanset hvad sælgeren påstår.

Digitale effekter og programmer
På næsten alle kameraer findes der en række effekter og  programmer man kan sætte til.Disse funktioner bør undgås under optagelserne, da de ikke lader sig fjerne igen - optagelsen kan kun smides væk, hvis effekten ikke lykkes. Derfor må det anbefales at undlade at bruge disse overhovedet..
Finder man bagefter ud af, at man absolut behøver en billedeffekt lægges den meget enkelt på senere i et digitalt redigeringsprogram.

Back to content | Back to main menu